...

Brunsviger is med Gold chokolade

Anelises brunsviger gelato

Hvad er bedre end brunsviger? Brunsviger is… den er vanedannende

Disclaimer: Inden du læser videre skal jeg oplyse, at denne opskrift blev udviklet i forbindelse med et samarbejde med Sage og deres ismaskine The Smart Scoop – som jeg er oprigtigt glad for. Desuden bruger jeg chokolade og chokoladepynt fra Callebaut, da jeg er del af deres bloggerfamilie.

Prøv at forestille dig den dybe smag fra brunsvigersovs, den mælkekaramel, fløjlsagtig konsistens fra Gold chokolade… bland de to sammen og så har du KAPOW is!!

Min mand og jeg tog til Det Glade Vanvid en aften sidste efterår og fik som dessert den blødeste brunsvigermousse… seriøst, jeg har aldrig fået en mousse, der er så let, der smelter i munden og som har så god en smag som denne her. Siden da, har jeg drømt at replikere oplevelsen i mit eget køkken.

Mens jeg er ikke kommet i gang med at teste for en brunsvigermousse, er jeg kommet på denne brungsviger is (gelato), som er inspireret af desserten fra Det Glade Vanvid. Den er blevet min favorit is og jeg glæder mig til du smager den.

Isen er i virkelighed en Gelato – den italienske is, som er baseret på mælk i stedet for på fløde, som danske is er. Den giver en lettere tekstur og en skøn konsistens. Jeg har dog tilføjet en lille bite fløde i opskriften, bare fordi… Selvom isen har været i fryseren i et par dage, den. blev ved med at have en dejlig konsistens, og var klar til at blive scoopet med det samme. Endnu en grund til jeg er vild med The Smart Scoop og de mange forskellige is-indstillinger (fra sorbet til frozen yoghurt, til gelato og til almindelig is).

Lad mig vide hvad du synes om Brunsviger Geltao med Gold chokolade herunder i kommentarfeltet (giv gerne stjernerne) eller tag fat i mig på Instagram: @anelise_severinsen. Har du lyst til at dele din kreation med mig, brug gerne tagget #bagMedAnelise eller tag mig på Instagram. De billeder, der bliver delt med mig, bliver delt videre på min story og gemt i højdepunktet “Made by You”.

Kram og is-scoops ☀️
Anelise

Anelises brunsviger is

Brunsviger is med Gold - Anelise Severinsen fra Bagedysten

Brunsviger is med Gold chokolade

Denne her er nok min absolut yndlings opskrift på en "karamel" is... smagen fra brunsviger creme og smeltet gold chokolade er bare et match made in heaven. Isen er faktisk en gelato - den italienske version, der er primært baseret på mælk i stedet for fløde.
No ratings yet
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Køletid 1 time
Samlet tid 2 timer 20 minutter
Ret Dessert, Snack
Køkken Dansk, Italiensk
Antal 8 portioner

Udstyr

Ingredienser
  

  • 4,5 dl sødmælk
  • 1/2 dl piskefløde
  • 50 g Gold chokolade - Callebaut - reklame da jeg er en del af Callebaut blogger familien
  • 4 stk pasteuriseret æggeblommer - svarer til ca. 60 g
  • 100 g sukker

Brunsvigersovs

  • 100 g brunsvigersovs eller creme

Topping

  • Gold crispy pearls fra Monalisa Decorations/Callebaut - indeholder gluten
  • Hvid chokolade blossoms fra Monalisa Decorations/Callebaut
  • Mini marengskys
Følg med på InstagramVideo-opskrifter og meget mere finder du her @anelise_severinsen

Sådan gør du
 

  • Inden vi starter denne lækker gelato, vil jeg fortælle, at jeg har snydt! 🙈😂 Fordi... jeg købte en færdig brunsvigersovs/creme - som smager sygt lækkert!
    Nu har jeg jo ikke flere glas stående i skuffen, så næste gang jeg laver denne is, skal jeg til at lave min egen brunsvigersovs.
    Jeg har ikke en opskrift på det (endnu), men jeg ved Lene fra Bagvrk har en opskrift, som er værd at bruge: opskriften på Lenes brunsvigersovs, finder du her.
    Nu kan jeg med god samvittighed lad dig lave den bedste is, du nogensinde kommer til at lave (my humble opinion). 😇
    Varm mælk og brunsvigersovs til lige under kogepunktet - den må ikke koge.
    Pisk imens æggeblommer sammen med sukker til en tyk og lys skum/creme.
    Hæld den varme mælk over ægget i en tynd stråle, under konstant piskning. Hæld massen tilbage til gryden og koge den op til 85℃ ved lav/middel varme, under konstant omrøring med en silikonedejskraber.
    Si cremen igennem en finmasket si. Hæld Gold chokolade i den varme creme, lad den trække i et par minutter og rør den så indtil du ikke længere ser klumper af chokolade. Flyt cremen til en beholder med låg og lad den køle ned i køleskabet.
    NOTE: Det er helt okay, du kan se striber af smeltet Gold chokolade i massen. Det vil bare give noget ekstra til når isen er færdig.
    Tænd the Smart Scoop og indstil til den automatiske gelato program 2. Hæld den kolde creme i isbeholderen, sæt beholderen i ismaskinen og tænd for herligheden. Is maskinen stopper automatisk, når den har nået den rigtige konsistens. Isen er en lille smule blød, når maskinen er færdig. Men efter en kort tur i fryseren, så er den hel perfekt.
    Ved du hvad? Isen bliver ved med at have en lækker konsistens, som er lige til at scoope - selvom den har været i fryseren i flere dage. Nu kan du sige farvel til hård is, der skal "tempereres" i ca. 30 minutter inden du kan smovse dig i den.
    Pynt gerne isen med forskellige toppings: det kan være krymmel, crisp pearls, chokolade blossoms, mini marengskys...
Keyword brunsviger, Gelato, Is, karamel, sommer
Tried this recipe?Mention @anelise_severinsen or tag #bagMedAnelise!

Flere opskrifter i samme kategori

Passionsfrugt sorbet

Passionsfrugt sorbet

Passionsfrugt sorbet er mit bud på en forfriskning til en tør og varm sommerdag. Hvor kun noget iskold og syrlig kan køle dig ned

læs mere

0 Comments

0 kommentarer

Send et svar


Discover more from anelise.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

error: Content is protected !!