...

Glutenfri Yellowstone-biscuits

Anelises Yellowstone-biscuit-glutenfri

Yellowstone-biscuits: Så lækre, at man forstår cowboyernes runde maver! (Nem og glutenfri opskrift)

Opskriften indeholder affiliate links. Det koster dig ikke noget, at benytte mine links, tilgængeld tjener jeg en lille procentdel, af det salg jeg genererer igennem mine opskrifter. Det hjælper mig, at blive ved med at udvikle lækre glutenfrie opskrifter til dig.

Er du også vild med Yellowstone og de spændende prequels? Serien har taget os med storm herhjemme, og vi er helt hooked på western-universet. Så hooked, at min mand drømmer om en ranch i Montana. Men da vi nok aldrig flytter til USA, og en ranch her i Danmark ikke helt har samme appeal, så bliver det nok ved drømmen.

Men én ting fra serien, som vi virkelig er begejstrede for, er de lækre biscuits, som cowboyerne spiser. De ser jo fantastiske ud! Så jeg tænkte: “I can do that!” Og det gjorde jeg så. Og endda i en glutenfri version, så alle kan være med!

Inspirationen kommer fra Yellowstone, men opskriften er min egen. Og den er altså ret god, hvis jeg selv skal sige det.

Disse biscuits er nemme at lave. Du skal hverken ælte eller hæve dejen. Og så smager de himmelsk! De er perfekte som tilbehør til en god gryderet, en lækker pulled pork eller bare med lidt smør og ost.

Laver du disse glutenfrie Yellowstone-biscuits, så del meget gerne dit billede med mig – enten ved at tagge min Instagramprofil @anelise_severinsen / Facebookprofil @Anelise.GF eller ved at bruge #BagmedAnelise – det sætter jeg stor pris på og det er en super god måde for dig, at støtte mig i at dele flere opskrifter. 🙏

Har du nogle spørgsmål, skriv dem gerne herunder ved kommentarfeltet, så svarer jeg dig så hurtigt jeg kan.

Kram og solskin ☀️
Anelise

Flere opskrifter i denne kategori

Glutenfri Toastbrød

Glutenfri Toastbrød

Med få ingredienser kan du selv bage et luftigt og velsmagende toastbrød, der smager som det købte, men helt uden gluten.

læs mere
Glutenfri gulerodsbrud

Glutenfri gulerodsbrud

Denne opskrift på glutenfri gulerodsbrud er for dig, der har savnet bløde, lækre og mættende glutenfri version af det klassiske gulerodsbrud

læs mere
Fastelavnsdonut med solbærcurd

Fastelavnsdonut med solbærcurd

Syrlig solbærcurd, blød og rund vanilje chantillyAf alle kager i verden, er vandbakkelserne min yndlings slags... Som barnet spiste jeg tit vandbakkelser fyldt med dulce de leche, og var noget jeg tit købte ved bageren, fordi... tja, det er ikke noget man selv laver...

læs mere

Glutenfri Yellowstone biscuit

Glutenfri Yellowstone-biscuit

Disse biscuits er nemme at lave. Du skal hverken ælte eller hæve dejen. Og så smager de himmelsk! De er perfekte som tilbehør til en god gryderet, en lækker pulled pork eller bare med lidt smør og ost.
No ratings yet
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Snack, Tilbehør
Køkken Amerikansk, Glutenfri
Antal 12 stykker

Udstyr

Ingredienser
  

  • 200 g iskoldt smør - revet
  • 450 g glutenfri melblanding - eller Schär B mix
  • 35 g bagepulver
  • 10 g FiberHUSK
  • 1 tsk Maldon salt
  • 3,5 dl Kefir - eller kærnemælk. Jeg har prøvet både med ren Kefir og en blanding af Kefir og græsk yoghurt 10%
  • Mælk eller sammenpisket æg til pensling
Følg med på InstagramVideo-opskrifter og meget mere finder du her @anelise_severinsen

Sådan gør du
 

  • Bland de tørre ingredienser i en skål.
    Smuldr smørret i melet, til det ligner fugtigt sand.
    Tilsæt halvdelen af Kefiren og rør dejen sammen.
    Tilsæt resten af Kefiren og rør, til dejen samler sig lidt.
    Form dejen til en rektangel og rul den ud til ca. 1,5 cm tykkelse.
    Fold dejen i midten og rul den ud igen til 1,5 cm tykkelse. Gentag processen en gang til.
    Rul dejen ud til 1,5 cm tykkelse og sørg for, at den er nogenlunde jævn.
    Skær boller ud på ca. 7x8 cm.Flyt bollerne til en bageplade, pensl med mælk/æg og bag dem i 12-15 minutter ved 215 grader over/under varme, på den nederste rille.
    Lad bollerne køle af på en rist.
    Tip: Jeg synes, at dejen er bedst, når man laver den i hånden. Så får man den helt rigtige konsistens med en sprød skorpe og en luftig midte.
Keyword bagværk, Boller, brød, glutenfri, nemt
Tried this recipe?Mention @anelise_severinsen or tag #bagMedAnelise!

0 Comments

0 kommentarer

Send et svar


Discover more from anelise.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

error: Content is protected !!