...

Virgin Pina Colada

Virgin Pina Colada Anelise Bagedysten
Virgin Pina Colada Anelise Bagedysten
Virgin Pina Colada Anelise Bagedysten
Anelises 40 år

Syrlig, sød og smag af sommeren

Virgin Pina Colada kage er en hyldest til min absolut yndlingsdrink. Skål!

Men for at gøre den børnevenlig, er denne her uden sprut. Derfor kalder jeg den for Virgin Pina Colada.

Kagen her er en fortolkning af min ananaskage. Den jeg bagte i Den Store Bagedyst i program 6.

Jeg valgte denne smagskombination til min fødselsdagskage fordi jeg elsker både kokos og ananas og det minder mig om min yndlingskage fra Brasilien. Den gang vidste jeg jo ikke hvad Virgin Pina Colada er – eller Pina Colada for den sagsskyld. 🙈

Her er Danmark er konfirmationer store. Stor fest, masser af gæster, fancy kage. I Brasilien er konfirmation noget simpelt, mere familiært og nært. Til gengæld er pigernes 15 års fødselsdag noget, der kan sammelignes med konfirmation.

Det stammer fra den gang Brasilien var en koloni og pigerne skulle præsenteres til “the society”.

Har du set Bridgerton? Der bliver pigerne, der er klar til ægteskab præsenteret over for dronningen. Det er det samme… dog, forventes vi ikke at blive gift som 15 årig… Gud bevares!

Hmmm… for at give dig et mere moderne eksempel, har du set Gossip Girls?

Der skal både piger og drenge forberede sig til Catillion og til sidst, danser de sammen til et stort bal. Det er sådan vores 15 år fødselsdag i Brasilien foregår.

Pigerne har en fin hvid kjole på, der bliver danset Østrisk Waltz (typisk The Blue Danube af Johan Strauss II), og så er der 15 søkadetter iklædt uniform, som danser med pigen. Meget fin, meget pompøs… lige de der 15 fyre havde jeg ikke til min fødselsdag  🙈🤭.

Pointen med denne historien er kagen!
Min 15 års fødselsdag var en virgin pina colada… og siden den gang har jeg bare forelsket mig i netop denne smagskombination.

Okay, lidt en lang historie for at forklare hvorfor jeg valgte denne kage til min fødselsdag… men jeg håber du har fundet historien lidt interessant alligevel. 💖

Skål og god bagelyst!

PS: vil du bage denne her med gluten? Så kan du erstatte med hvedemel lige ud.

Kokosbund

ø20 cm

1/2 dåse kondenseret mælk
50 g kokosmel
2 æg (M/L)
1/2 spsk bagepulver
1 nip salt
83 g universal glutenfri mix
1 revet skal af citron

Blend kondenseret mælk, æg og kokosmel godt sammen i en blender.
Tilsæt salt, mel og bagepulver. Blend igen hurtigt, indtil det hele er homogen.

Hæld dejen i en silikoneform à 20 cm i diameter. Bag bunden i forvarmet ovn ved 180 C varmluft i ca. 12 – 15 minutter. (Tjek efter 10 minutter om dejen er færdig).

Lad bunden køle ned på en rist i fryseren.

Karamelliseret Ananaskompot

800 g ananas på dåse (uden lage – gem lage i en skål)
150 g sukker
2 spsk smør
1,5 dl lage fra ananas
11 dråber sour & tart (eller saft fra en 1/2 citron)
2 blad husblas

Sæt husblas i koldt vand i ca. 5 minuter.

Kom alle ingredienser i en stor gryde (eller en sautépande og lad den koge, med jævnlig omrøring.

Lige så snart saften/sirup blobler op, tag 4 skefuld saft og hæld det i en lille skål. Vrid husblassen fri for vand og smelt den i den varme sirup. Sæt den lille skål til side, den skal du bruge når ananas har karamelliseret.

Lad det hele simre indtil ananasen er bleve karamelliseret og væsken er næsten dampet af.

Tag gryden af varme og tilsæt væsken med husblas heri. Stavblend  det hele, så stykker af ananas er mindre. Du skal ikke stavblend til mos, det er mening der skal stadig være stykker af ananas i kompotten.

Hæld kompotten i en silikonform à ø 20cm. Sæt den i fryseren indtil den er solid nok til du kan tage den af formen. Det tager mellem 2-4 timer.

Kokosmousse

5 dl piskefløde
5 blade husblas
100 g hvid chokolade W2 fra Callebaut
1 dl kokosmælk (ikke light!)
90 g sukker
1 revet citron skal
2 tsk kokossirup

Sæt husblas i koldt vand i ca. 5 minuter.

Kom kokosmælk, kokossirup, sukker og citronskal i gryde og bring det til kogepunktet.

Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og smelt den i den varme kokosmælk.

Hæld chokolade i den varme kokosmælk, indtil chokoladen er smeltet. Lad blandingen stå på køkkenbordet mens du pisker fløden til let skum.

Vend den letpisket fløde i chokolade/kokos blanding ad 3 omgangen. Vær forsigtigt, så du ikke slå luften ud.

Hæld kokosmoussen i en ø22 cm silikoneform, beklædt med kageplast langs kanten.

Tag ananaskompot ud af formen og pres den forsigtigt ned i kokosmousse. Tag bunden ud af fryderen og pres den ned, så den flugter med moussen.

Set kagen i fryseren til dagen efter, eller i mindst 6 timer.

Ananasglaze

10 blade husblas
300 g hvid chokolade W2 Callebaut
200 g kondenseret mælk
102 g ananassaft (eller puré eller lage fra dåsen, som du lige har brugt)
108 g vand
300 g sukker
200 g glukosesirup
4 hvid power flower fra Monalisa (Callebaut) eller hvid pastafarve
lidt grøn “Leaf Green” pasta farve  
1 – 2 Gul power flower

Sæt husblas i koldt vand i ca. 5 minutter. 

Kom chokolade i en høj kande.

Bring ananajuice, vand, sukker og glukosesirup i en gryde og koge den op til kogepunktet.

Tag gryden af varmen og rør kondenseretmælk i. Vrid husblassen fri for vand og rør den ud i den varme væske.

Hæld væsken over chokoladen, tilsæt den hvide farve og lad den træk i et par minutter. Stavblend glaze indtil det er samlet og ensartet.

Del glazen i 3 lige store portioner. Med den 1, skal du bare dække den med pllastikfilm. Med portion 2, blander du gul farve i. Med den 3 portion blander du grøn farve i.

Lad glazen køle ned til ca. 35 C – alle sammen tildækket med plastikfilm. Tjek temperaturen jævnligt.

I en 4. kande, blander du de 3 farver – én ad gangen – gentag indtil du minimum hælder 6 hver farve i kanden. Min glaze er lavet sådan her:
hvid, gul, grøn,
hvid, gul, grøn,
hvid, gul, grøn,
hvid, gul, grøn,
hvid, gul, grøn
hvid, gul, grøn,
hvid, gul, grøn.

Tjek at temperaturen er 32C – det gør du ved at måle forsigtigt med en digital stik-termometer.

Placér den frosne kage på en rist og glaze kagen ved at hælde glazen ved at bevæge din hånd lige så stille omkring kagen. Sørg for hele kagen er dækket – også i siderne.

Skær overkydende glaze af med en paletkniv og flyt kagen over til et fad.

Lad kagen tø op på køl i mindst 3 timer. Nyd den kold.

0 Comments

0 kommentarer

Send et svar


Discover more from anelise.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

error: Content is protected !!