Her får du vinderkage opskriften fra Den Store Veganske Bagedyst. Kagen består af 3 forskellige mousser, som hver har sin konsistens. Kagen er desuden glutenfri.
Følg med på InstagramVideo-opskrifter og meget mere finder du her @anelise_severinsen
Sådan gør du
Hasselnøddebund
Varm ovnen til 190 grader varmluft. Varm den anden ovn til 45 grader og sæt kakaosmør i den.Pisk smør, hasselnøddesmør, olie, vanilje og sukker sammen til en luftig og lys creme.Tilsæt yoghurt og pisk godt.Bland mel, bagepulver, salt og hasselnøddeflager i en anden skål.Tilsæt 1/3 del af de tørre ingredienser i smørcreme, pisk godt. Tilsæt 1/2 delen af mælken og pisk godt. Tilsæt 1/2 af melet og pisk. Tilsæt den sidste del af mælken og pisk. Tilsæt den sidste del af mel og pisk godt.Hæld dejen i en silikoneform og bag den i 15 minutter. Lad den køle ned inden du tager kagen ud af formen.
Passionsfrugt namelaka
Smelt chokolade op til 45 grader. Varm passionsfrugtpuré sammen med glukosesirup, passionsfrugt pulver og agar-agar. Kog blandingen i 40 sekunder, under konstant piskning. Hæld den varme puré over chokoladen ad 3 omgange. Flyt cremen til en kande og stavbland massen indtil den er silkeblød. Tilsæt fløde mens du stavblænder cremen. Hæld cremen i en aflanget insert-forme fra by Ditte Julie, mini-halvkugler (ø 2,5 cm) og Sct. Honoré (begge fra Silikomart) forme. Lad den fryse ned i ca. 20 min på tøris (eller 3 timer i fryseren), inden du skal bruge den.
Chokolade crumble
Smelt chokoladen op til 45 grader.Bland alle ingredienserne godt sammen og smør massen i en silikoneform, der måler det samt som bunden (25 cm lang). Læg den afkølet bund ovenpå crumble og sæt den i fryseren for at sætte sig.
Chokolademousse
Smelt chokolade op til 45 grader.Pisk fløden til let skum.Varm mælken sammen med sukker og vegegel og lad den koge i maks. 1,5 minut fra opstarten af opvarmningen. Hæld den varme væske over chokolade ad 3 omgange og rør godt undervejs.Vend den let pisket fløde i massen ad 3 omgange, den først del skal nærmeste piskes sammen, for at undgå klumper. Hæld 1/3 del af moussen i formen (aflanget silikoneforme fra by Ditte Julie) og spred den over det hele med bagsiden af en ske (helt op til kanten, så formen er dækket af moussen). Befri passions namelaka og læg den i midten af moussen. Dæk den med ca. 2/3 delen af moussen og tilsæt bunden med crumble ind imod moussen. Tryk den lidt, så den hæfter sig godt i moussen. Tilsæt den resterende mousse, hvis der er plads i formen. Skrab overskydende mousse fra formen.Sæt den i fryseren med det samme og lad den sættet sig i ca. 3 timer (eller maks. 45 min. på tøris).
Hindbærcremeux
Kog puré, citronsyre, citronsaft, agar-agar og rørsukker i 40 sekunder (fra den begynder at bobler i kanten af gryden), under konstant piskning.Hæld væsken i en kande og stavbland til en silkeblød creme. Tilsæt smør lidt ad gangen mens der stadig stavblandes. Hæld cremeux’en i bueformen fra by Ditte Julie, sæt den på køl indtil den sætter sig og flyt den så på tøris i ca. 20 minutter (eller i fryseren i 1 time). Den må ikke blive hel frosne, ellers bliver den lidt gummiagtig!
Vegansk tuille
Rør alle ingredienser sammen.Smør blomster-forme med dejen og bag den ved 180 grader varmluft i ca. 3,5-4 minutter. Tag den ud af formen med det samme og drys med kakaosmør (Mycryo). Puf med guldstøv. Sæt den i en baguetteriste og sæt den i ovn i nogle få sekunder så blomsterne tager den buet form fra formen. Lad den kølle ned på baguetteristen.
Samling & Pynt
Varm airbrush pistolen med en varmepistol (eller sæt den i ovnen ved 40 grader i nogle få minutter), det er bare så kakaosmør kommer nemmere ud. Alt afhængig af hvilken type airbrush du har. Har du ikke en airbrush og kan du leve med de chokolade spray (Velvet spray) man kan købe i bagebutikker har spor af mælk, kan du sagtens bruge dette i stedet for. Det er også nemmere.Befri kagen fra formen, airbrush med begge farver, gerne i flere lag for at give velvet effekt (hvis du har en billig og ikke særlig stærk airbrush som den jeg har). Flyt kagen på et kagefad. Befri hindbærcremeux fra formen mens du placerer den med det sammen ovenpå midten af kagen.Cremeux'en er meget blød, så du kan ikke holde den i hånden.Befri Sct. Honoré og placer den på hindbærcremeux. Gør det samme med halvkuglerne - lige så mange som du har lyst til at pynte med.Pynt med Tuilleblad, rosenblade og kornblomster.
Keyword glutenfri, moussekage, vegansk
Tried this recipe?Mention @anelise_severinsen or tag #bagMedAnelise!